KURSUS

Klinikken på blegdMSVEJ
Traumer og traumereaktioner for læger, psykologer og psykoterapeuter

1-dags kursus i København. 25. sept. 2020 kl. 8.30-15.30

Mulighed for deltagelse fra hele landet via online streaming *

Som læge og psykolog møder man jævnligt patienter, der har oplevet alvorlige traumer. Traumer kan medføre psykiske reaktioner som PTSD, varig personlighedsændring og dissociation. Med ICD-11 får vi tillige en ny diagnose, kompleks PTSD, som mange behandlere vil skulle forholde sig til. Kurset giver en grundlæggende introduktion til traumereaktioners psykopatologi og dækker ændringerne af diagnoserne i ICD-11 og DSM-5. Kurset vil tillige dække differentialdiagnoser og komorbidtet, da mange med traumereaktioner også har af andre psykiatriske problemer. Kurset vil inkludere de differentialdiagnostiske overvejelser, man kan have ift. patienter med affektive lidelser og psykose. Er der tale om PTSD eller anden psykisk lidelse – eller måske begge dele på en gang?

Endelig vil kurset dække evidensen for behandling af traumereaktioner, herunder kort omtale traumefokuserede psykoterapeutiske metoder og psykofarmakologiske retningslinjer for behandling af PTSD.

Kurset ”Traumer og Traumereaktioner” vil give deltageren en basal indsigt i traumers konsekvenser og
typiske traumereaktioner og dermed klæde dig på til at arbejde med disse patienter i egen praksis, samt vide
hvornår specialbehandling er indiceret, og hvor man kan finde den.

Traumeklinikken

Om underviserne:

Helle Cleo Borrowman

Helle Cleo Borrowman er formand for Landsforeningen Spor. 
Helle har selv erfaringer fra opvæksten i en dysfunktionel familie. 

Cæcilie Böck Buhmann 

Speciallæge i psykiatri og en af Danmarks førende traumeeksperter. 

Ejer af Traumeklinikken.

Helle Cleo Borrowman er arkitekt MAA og formand for Landsforeningen Spor. Helles egne erfaringer fra opvæksten i en dysfunktionel familie, hvor hun bl.a. var udsat for seksuelle overgreb, og de alvorlige konsekvenser det har haft i hendes voksenliv, er i dag drivkraften bag hendes engagement i arbejdet for bedre vilkår for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.
Helle Cleo Borrowman
Cæcilie Böck Buhmann virksomhedsansvarlig overlæge
Cæcilie Böck Buhmann

Program:
8.30-11.30   Introduktion til traumer og traumereaktioner inkl. dissociation v. Cæcilie
11.30-12.00 Frokost
12.00-12.45 Oplæg fra Helle om egen traumehistorie
12.45-13.00 Pause

13.00-14.30 Differentialdiagnostik og komorbidtet inkl. cases v. Cæcilie

14.30-15.30 Behandling af PTSD – evidens og metoder v. Cæcilie

*Online streaming: 

Vi sender et link og en adgangskode i ugen op til første kursusdag, sammen med info og tekniske råd omkring det praktiske.

  • Målgruppe: Læger, fx psykiatere, almen medicinere, samfundsmedicinere, socialmedicinere, psykologer og psykoterapeuter
  • Form: Teoretiske oplæg, case-arbejde og øvelser
  • Tid: 25. sept. 2020 kl. 8.30-15.30
    Sted: København.
  • Pris fremmøde: 2000,- kr inkl. frokost
  • Pris streaming: 1700,- kr 
  • Tilmelding og betaling: Senest d. 15.8.2020
  • Yderligere spørgsmål: kurser@traumeklinikken.dk eller Tlf. 52119412