[user_registration_my_account]

PFA og Traumeklinikkens Behandlingstilbud

Traumeklinikkens direkte
telefonnummer for PFAs kundehenvendelser er:
20 94 88 28

Sådan kommer du i gang:

1/ Henvisning

2/ Oprettelse 

3/ Tidsbestilling

4/ Udrednings-samtale

5/ PFA tilbagemelding

Du har fået en henvisning fra PFA til en forsamtale hos Traumeklinikken for at få afklaret en evt traume- og PTSD-diagnose. 

Du skal først oprettes i vores sikre og krypterede bookingsystem som hedder:

Terapeutbooking.dk

Ring evt til tlf. 20 94 88 28, så hjælper vi dig igennem oprettelsen. 

Når du er oprettet, kan du bestiller du en tid til udredning i vores bookingsystem. Det er nemt og sikkert. Alternativt kan du ringe til os på tlf. 20 94 88 28

Efterfølgende vil du modtage alle praktiske informationer om samtalen på e-mail.

Du møder til en forsamtale hos Traumeklinikken for grundigt at få klarlagt dine problemstillinger.

Vi anbefaler fremmøde i vores klinik på Hejrevej i København. Er du forhindret i dette på grund af corona, afstanden, arbejde eller andet, kan vi afholde samtalen over vores sikrede video-forbindelse.  

Efter samtalen sender Traumeklinikken en konklusion og et behandlingsforslag til PFA, som tager stilling til det videre forløb. Du får typisk besked inden for 1 uge.

Vi overholder naturligvis de gældende regler og restriktioner med hensyn til sundhedsstyrelsens Corona anbefalinger. Hvis det ikke er muligt med fysisk fremmøde, kan vi tilbyde udredningen og et evt behandlingsforløb over vores krypterede videoforbindelse.

Selve behandlingsforløbet

Behandlingspakke

Ny tidsbestilling

Opstart af behandling

Selve behandlingen

Afslutning af forløbet

Hvis du efterfølgende bliver bevilget et behandlingsforløb af PFA, bliver du kontaktet af Traumeklinikken for at aftale det videre forløb. 

Det kan f.eks. være en henvisning til en lille eller stor behandlingspakke (se nedenfor). 

Du ringer til os eller bestiller selv en tid i vores bookingsystem til den første behandling. Det er nemt og sikkert.

Tlf. 20 94 88 28 

Terapeutbooking.dk

Du kan typisk starte din behandling inden for 14 dage.

Vi anbefaler, specielt i starten, fremmøde i vores klinik på Hejrevej i København, men er du forhindret i dette på grund af afstand, arbejde, corona eller andet, kan vi afholde den terapeutiske samtale over vores krypterede videoforbindelse. 

 

Den primære behandling vil typisk være psykoterapi, som foregår individuelt eller i gruppe. Hvis du har behov for det, har du også mulighed for lægesamtaler og behandling med medicin.

Det vil typisk være den samme behandler, der følger dig, gennem hele forløbet.

 

Hvis der er behov for yderligere timer, når det aftalte antal med PFA er udløbet, kan det aftales direkte med Traumeklinikken. Dette vil dog være med egenbetaling.

Starten på behandlingsforløbet

Behandlingen tager altid udgangspunkt i en grundig introduktionssamtale med en speciallæge i psykiatri, det vi kalder en forundersøgelse / udredningssamtale. 

Herefter lægger speciallægen, psykologen og du i fællesskab en behandlingsplan og en tidsplan for selve behandlingen.

Selve behandlingen

Den primære behandling vil typisk være psykoterapi, som foregår enkeltvis eller i grupper, men hvis du har behov for det, har du også mulighed for lægesamtaler og behandling med medicin. I mange tilfælde vil det være optimalt med en kombination. Det er speciallæger og psykologer, der forestår behandlingen, og det vil typisk være den samme behandler, der følger dig gennem hele forløbet.

Det kan ofte være en god ide at inddrage din familie og/eller din arbejdsplads, men det er dig, der bestemmer.

Hos Traumeklinikken sætter vi en ære i altid at være opdaterede på den nyeste viden om psykiatriske og psykoterapeutiske behandlingsformer.

Ved evt. afbud eller udeblivelse skal du være opmærksom på, at det fulde beløb faktureres ved afbud senere end 24 timer inden konsultationen. Dette gælder også hvis du er blevet henvist af PFA, og den resterende behandlingsforløb bliver betalt af PFA.

 
Varighed og pakkeforløb

Behandlingens varighed er meget individuel, men et typisk terapiforløb er mellem 8-12 gange i den lille pakke og op til 25 samtaler i den store pakke á 45 minutters varighed. Dertil kan komme lægesamtaler mhp. medicinering. Disse er kortere samtaler og vil typisk være 1-2 gange om måneden.

Afslutning af forløb

Det er vores erfaring, at nogle forløb slutter med, at man får meldt afbud/udebliver, og så får man aldrig bestilt en ny tid. Da der indgås en relation mellem os som terapeuter og dig som klient, har det betydning for os at vide, om du gerne vil afslutte helt, vil have en pause eller ønsker en ny tid. 

Vi vil derfor kontakte dig i løbet af nogle dage efter, at du har meldt afbud eller er udeblevet med henblik på en afklaring af det videre forløb. Du kan til enhver tid selv booke en ny tid. 

Yderligere spørgsmål 

Du kan altid kontakte Traumeklinikken på tlf. 20 94 88 28 eller sende en mail til info@traumeklinikken.dk